(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Meddelelse om nogle nye Myrer for Danmarks Fauna."

Meddeieise om nogie nye Myrer for 
Danmarks Fauna. 

With an English summary. 

Af 
Ch. Bisgaard. 



For flere Aar siden ledede Mag. AsgerDitlevsen 
en Ekskursion til Tisvilde Hegn, paa hvilken flere Myre- 
arters Biologi blev gennemgaaet. Siden da har disse Dyr 
og deres Levevis interesseret mig, men en virkelig grun- 
dig Gennemgang af det indsamlede Materiale fik jeg 
först foretaget i Efteraaret 1941, da Dr. Sv. G. Larsson 
med Henblik paa Udarbejdelsen af Bindet om Myrer til 
Danmarks Fauna spurgte, om der var noget bemjerkel- 
sesveerdigt i min Samling. Det viste sig, at den inde- 
holdt Formica uralensis og Myrmica schencki, og foruden 
disse skal i det folgende omtedes Anergates atratulus, der 
som de to forstnsevnte er nye for den hjemlige Fauna. 

Formica uralensis Ruzsky. 

Den förste Tue af denne Art fandt jeg ved Brod- 
iands Mose i Hammer Bakker 1938. Ved Bredden af 
Mosen paa Övergången til en Bakkeskraaning, der var 
lyngklaedt, laa en lille Tue, der overfladisk lignede 
Formica exsectas, selv om Tuematerialet var lidt grovere. 
Tuens Diameter var 15—20 cm og Höjden noget 1ig- 
nende. Der blev taget en halv Snes Arbejdere uden paa 
Tuen, som i övrigt ikke blev rört. Nseste Aar kunde jeg 
ikke flnde den igen, men til Gengseld blev der fundet 
en anden Tue af omtrent samme Storrelse paa Stor- 



116 

mosen, der ligger et Par Kilometer fra Brodiands Mose. 
Tuen laa paa den Del af Mosen, hvor der blev gravet 
Torv, et Omraade, hvor ogsaa Formica picea og Formica 
exsecta havde deres Tuer. Tuematerialet var denne Gäng 
vsesentlig Lyngfragmeuter. I Haab om at flnde Kensdyr, 
hvad dog ikke lykkedes, blev Tuen gennemsogt. Om 
dens indre Opbygning var i Overensstemmelse med den, 
der angives at vsere karakteristisk for Formica uralensis- 
Tuen, bemserkede jeg ikke. Dels kendte jeg paa det 
Tidspunkt intet til det tragtformede Hulrums Tilstede- 
vserelse, da jeg först senere fik Arten bestemt til at 
vsere Formica uralensis, og dels er dette Hulrum maaske 
ikke sserlig tydeligt i ganske unge Koloniers Tuer. At 
det drejede sig om saadanne, viser Dr. Skwarras Be- 
skrivelse af denne Arts Tuer i Entomologische Mittei- 
lungen, 1926. — Siden Fundet paa Stormosen har jeg 
hver Sommer gennemsogt de to Omraader i Hammer 
Bakker uden at kunne genflnde Formica uralensis. 

Bemserkelsesvserdigt ved denne Art er, at den i og 
0st for Ural lever paa torre Steppestrsekninger, mens 
den Vest for Ural optrseder som en udprseget Mosebe- 
boer. Da jeg i Entomologisk Förening i Kobenhavn fore- 
lagde Fundet af Formica uralensis, nsevnede jeg, at Prof. 
Alpatov i et Brev til Dr. Skwarra havde sogt at for- 
klare dette mserkelige Forhold ved at antage, at Formica 
rufa og Formica pratensis efter Istiden er indvandret tid- 
ligere fra Asien til Europa end Formica uralensis. Der- 
ved havde de forstnsevnte Arter faaet Lejlighed til at 
befolka alle de Omraader, der var velegnede til Formica 
uralensis, for denne naaede frem, og da den er svagere 
end disse, kunde den ikke tage Konkurrencen op med 
dem. Paa Grund af sin sandsynligvis yngre fylogene- 
tiske Ålder har den vseret i Stånd til at tilpasse sig til 
nye okologiske Forhold og er vandret ud paa Mosefladen. 

Prof. R. Spärck gjorde i denne Förbindelse opmserk- 
som paa, at man i hvert Fald, hvad Formica uralensis 



117 

i Hammer Bakker angaar, udmserket kan tsenke sig en 
anden Mulighed, idet den kan opfattes som Relikt fra 
Aller0dtiden. Pra den Tidsperiode kendes her fra Landet 
Birkemusen, Steppeegernet og en Rsekke andre Dyr, 
hvis Förekomst viser, at Klimaet maa have vseret af en 
saadan Art, at denne Steppefauna har kunnet leve her. 
Formica uralensis kan derfor tsenkes dengang at have 
opholdt sig her i Landet under normale ekologiske Kaar, 
men at den, da Skoven bredte sig över Storstedelen af 
Danmark, ligesom Birkemusen fortrsengtes til de faa 
Steder, der siden da har ligget med meget aaben, krat- 
agtig Vegetation. I Hammer Bakker har der vseret saa- 
danne Omraader, og Formica uralensis skulde da af 
Skoven veere blevet tvunget ud paa Mosefladerne, hvor 
den har vist sig at vsere i Stånd til at tilpasse sig til 
Porholdene. 

Hvorvidt dette Synspunkt kan geres gseldende for 
Formica uralensis, Vest for Ural, i al Almindelighed, tor 
jeg ikke sige, men det bor i hvert Pald nsevnes. 

Myrmica schencki Emery. 

I 1939 fandt jeg ved en Vejside i Hjedsbsek-Plantage 
i Jylland en Myrmica-Rede, hvis to Indgangsaabninger 
var forsynet med en Rorforlsengelse — 3-4 mm hoj, med 
en Aabningsdiameter paa 2-3 mm — dannet af ganske 
fine Plantetraevler. Samme Aar fandt jeg i Hvorup Plan- 
tage, Nordvest for Norresundby, en lignende Tud ved 
IndgangshuUet til en Mt/rmica-Reåe. Senere viste det sig, 
at Myrerne tilhorte Arten Myrmica schencki^ der paa det 
Tidspunkt var ukendt fra Danmark; men da jeg nogen 
Tid efter gennemgik noget Materiale, som cand. mag. 
Borge Pristrup havde indsamlet i Porsommeren 1939, 
fandt jeg mellem en Maengde Myrmica scabrinodis en 
enkelt Myrmica scÄewcfcé-Arbejder. Pristrup's Pund er 
saaledes sandsynligvis det förste af denne Art her i 
Landet. 



118 



Spergsmaalet var nu, om det var almindeligt, at 
Myrmica schencJci havde en saadan Rorforleengelse om 
Redens Indgangsaabning. 

I Emery's Originalbeskrivelse af Arten i „Beiträge 
zur Kenntnis der nordamerikanischen Ameisenfauna" 
meddeles intet om noget bemserkelsesveerdigt ved Reden. 

Donisthorpe om- 
taler i British ants, 
at Indgangen i et be- 
stemt Tilfselde var 
et lille rundt Hul i 
Jordoverfladen. Paa 
en Foresporgsel om 
dette Porhold sva- 
rede cand. real. Hol- 
ger Holgersen, Os- 
lo, at Redeindgan- 
gene ikke var iagt- 
taget ved Pundene 
af norske Myrmica 
schencM-Kolonier, da 
de alle havde haft 
Rede under Sten, 
men gjorde opmserk- 
som paa, at Göss- 
wald omtaler Före- 
teelsen i sine „Ökolo- 
gische Studien (iber die Ameisenfauna des mittleren 
Maingebietes", Zeitschrift ftir wissenschaftliche Zoologie, 
1932. Gösswald skriver S. 80, at af 45 undersegte 
Myrmica schencM-Reder var 42 anlagt under flade Sten, 
mens kun 3 var rene Jordreder. IndgangshuUerne til 
en af disse dannedes af nogie hidtil ukendte Rorforlsen- 
gelser, der bestod af fast sammenveevede Plantefibre. 
Gösswald er ikke sikker paa, at Myrerne har bygget 
R0rene selv, og nsevner i denne Förbindelse, at de mu- 




Fig. 1. Myrmica schencki. Indgangs- 
aabning til Reden. 



TiJDSCH.V.£ä/r YaPUtl /^^^ 



119 



ligvis blöt sekundsert er blevet taget i Brug af denne 
Myrekoloni. 

Hermed var lagttagelserne bekraeftet, og da jeg havde 
Myrmica schencM fra endnu en jysk Lokalitet, hvor Re- 
den ikke var fimdet, blev dette Sted igen undersogt i 
Sommeren 1942. Det viste sig, at Redeaabningen var om- 
hyggelig skjult un- 
der nogle nedfaldne, 
visneTyttebserblade, 
og at der ikke var 
Antydning af Tud at 
flnde. - Senere paa 
Sommeren blev Myr- 
mica schencki fundet 
paa seks forskellige 
Steder paa Born- 
holm, hvilket synes 
at stemme meget 
godt med, at denne 
Myre efter Holger- 
sens Opgivelse er al- 
mindelig paa 01and 
og Gotland. Tre Ste- 
der blev Reden ikke 
fundet, men paa de 
tre andre Omraader 
blev der fundet i alt 
fem Reder, hvoraf de fire havde tudformede Forlsengelser 
om Redeaabningerne, mens den femtes Indgangsaabning 
var et rundt Hul uden Tilbygning af nogen Art. 

Fra en Rede i Paradisbakkerne fjernede jeg den 25. 7. 
en meget smukt formet Tud fra Indgangsaabningen. To 
Dage senere var der igen bygget Tud omkring denne, 
men den var ikke saa stor og velformet som den förste 
havde veeret. I Haab om at faa Lejlighed til at iagttage, 
hvorledes Opbygningen af den rorformede PorlaBngelse 




Fig. 2. Myrmica schencki. Indgands- 
aabningen til Reden. 



120 

fandt Sted, fjernede jeg nogle Dage senere Tudens yder- 
ste Del hos den lige omtalte Koloni. Tilsyneladende ge- 
nerede det ikke Myrerne, og der var ikke Udsigt til, at 
Genopbygningen skiilde paabegyndes stråks. Et Kvarter 
efter fjernedes derfor ogsaa Grunddelen, der bestod af 
sammenflettet Plantemateriale, iblandet en Del Jord og 
Sand. Selve Indgrebet bevirkede i förste 0jeblik, at My- 
rerne stimlede sammen ved Indgangshullet; men efter 
kort Tids Forlob passede de igen deres Arbejde. De gik 
ud og ind og syntes ikke at savne den tidligere Tilbyg- 
ning. Imidlertid begyndte en Myre, der var noget mindre 
end de andre, ca. et Kvarter efter sidste Forstyrrelse, 
at ordne lidt ved de Plantesmaastykker, der laa om Ind- 
gangsaabningen. Arbejdet gik meget langsomt, og der 
var mange Afbrydelser. I Lobet af de to Timer lagt- 
tagelserne uafbrudt stod paa blev i alt 5-6 af disse Styk- 
ker anbragt i og ved Indgangsaabningen. Et Par af dem 
blev bentet i den nsermeste „Omegn". Plantetrsevlerne 
laa spredt og uordentligt mellem hverandre, og de vip- 
pede og forskubbedes, naar Myrerne passerede ud og ind. 
I et Tilfaelde pressede Myren — stadig den samme som 
for — et Straastykke fast mod Gängens indvendige, 
krumme Vsegflade, men ellers skete der intet, der kunde 
tydes som Genopbygningsarbejde. Med et Par Timers 
Mellemrum blev Reden tilset endnu to Gange den Dag, 
men der var ingen Förändring at se, bortset fra at de 
l0se Plantestykker var forskubbet lidt i Forhold til hin- 
anden. Nseste Formiddag Kl. 11 var Bygningen af Grund- 
delen, der bl. a. bestod i Udfyldning af en Pordybning- 
i Jorden omkring Indgangsaabningen, ret vidt frem- 
skreden, og Kl. 19*" samme Dag var Fundamentet nsesten 
fserdigbygget med et tydeligt, kredsrundt Hul, der nu 
dannede den ydre Indgangsaabning. Det var den sidste 
lagttagelse af denne Rede. 

Beviset for, at Myrmica schencki selv bygger de tud- 
formede Indgangsaabninger, der her i Landet synes at 



121 

vsere almindelige, om ikke obligatoriske, ved rene Jord- 
reder, er saaledes ikke fort; men alt tyder dog paa, at 
det ikke er noget, Myrerne sekundsert tager i Brug. 

Anergates atratulus Schenck, 

Den 24. 7. 1942 fandt jeg Anergates i Udkanten af 
Bodilsker Plantage paa Bornholm. Hvor Plantagens Syd- 
spids rammer Aakirkeby-Neksovejen, danner en Klippe- 
skraaning med spredtstaa,ende Trseer en sydeksponeret 
Lysning. Störste Delen af denne er nogen Klippe, men 
de mere vandrette Fläder og nogle udhulede Partier er 
dsekket af Jordlag paa indtil 10 cm i Tykkelsen. — Hele 
Omraadet var befolket med Myrer, der tilhorte en halv 
Snes forskellige Arter. I en Tetramorium-Koloni, der 
havde Rede paa et Sted, hvor Jordlaget var 2-3 cm tykt, 
fandtes en Anergates-jyronning i et Kammer tset under 
Jordoverfladen. Poruden af denne Dronning bestod Ko- 
lonien af ca. Hundrede Te^ramormm-Arbejdere, der nse- 
sten alle var store og kraftige, nogle Pupper og nogle 
omtrent udvoksede Larver. Pupper og Larver var alle 
TeiramonMJw-Arbejderpupper og -Larver, og det var ikke 
muligt at finde Mg eller smaa Larver, trods omhyggelig 
Unders0gelse. Anergates-Kunnens Bagkrop var noget op- 
svulmet, uden at den dog havde naaet Storrelsen af 
en ^rt, hvilket angives at vsere det normale for den 
seglaeggende Huns Vedkommende. Anergates -Hanner 
fandtes ikke, lige saa lidt som der blev fundet vingede 
Konsdyr af Tetramorium, der eliers paa dette Tidspunkt 
var til Stede i andre Tetramorium-Reder. 

Disse I?igttagelser er i nöje Overensstemmelse med 
tidligere Beskrivelser a,f Anergates-Tetramorium-Kolonien 
paa ét Punkt nser, nemlig den omtalte Tilstedevaerelse af 
Tetramorium-Yngel i Kolonien. I den Förbindelse siger 
Wasmann i „Das Gesellschaftsleben der Ameisen" 1915, 
Side 132: Ausser den männlichen und weiblichen Aner- 
gates und den Arbeiterinnen von Tetramorium enthalten 



122 

sie nämlich nur Larven und Puppen von ersterer Art, 
niemals aber solche von Tetramorium. Das ist eine merk- 
wurdige Erscheinung, die durch v. Hagens, Forel, Ad- 
lerz und mich iibereinstimmend beobachtet wurde. — 
De seneste Opgivelser, jeg har kunnet flnde om Aner- 
gates, er i Die Tierwelt Deutschlands, Bind 37, 1939, 
skrevet af Professor Stitz. Ogsaa her angives, at Aner- 
^aies-Kolonien aldrig indeholder Tetramorium-YTngel, og 
Pundet paa Bornholm er derfor antagelig det förste, hvor 
der i Naturen er fundet Tetramorium-Vmpper og -Larver 
i en Anergates-Koloni. 

Tidligere lagttagelser viser, at Grundlseggelsen af en 
saadan Koloni kan teenkes at foregaa paa to Maader, der 
utvivlsomt byder Anergates -ILunnen meget forskellige 
Vilkaar i Optagelsesojeblikket. Por det förste er der 
den Mulighed, at den nyligt befrugtede Anergates-Run 
trsenger ind i en Tetramorium -Kolom, der har en seg- 
Iseggende Hun som Dronning. Der bliver den paa en 
eller anden Maade optaget som Dronning paa Tetra- 
mormm- Dronningens Bekostning. (Donisthorpe: British 
Ants, 1927, og Crawley: The Entomologisfs Record, 
24, 1912). Hvis dette er Tilfseldet, skulde man kunne 
finde Tetramorium-Yngel i Reden, indtil den sidste Tetra- 
TOormm-Puppe er klaekket. Det kan meget vel teenkes, 
at der var JEg, da Dronningeskiftet fandt Sted, og at 
man derfor i en Periode paa mindst 2 — 3 Maaneder 
maatte kunne finde Tetramorium-Yngel i Anergates-Boet. 
Crawley omtaler i hvert Fald ikke, at Tetramorium- 
Arbejderne odelagde den forhaandenvserende Yngel, da 
de ved en Anergates-Yi.\iTas Indtrsengen i Reden udryd- 
dede deres egne Konsdyr. 

Den anden Mulighed for Grundlseggelsen af en Aner- 
gates-Kolorå, nemlig at den befrugtede Anergates-lånn op- 
tages i en dronningles Tetramorium-Kaloni, stettes paa 
lagttagelser af Janet og af Gösswald: Zeitsch. fiir 
wiss. Zoologie, 1932. Adoptionen kan udmserket tsenkes 



123 

at finde Sted umiddelbart efter Dronningens Dod, saa- 
ledes at Muligheden for Tilstedeva3relse af Yngel i en 
paa denne Maade opstaaet Anergates-Koloni heller ikke 
skulde vsere helt ringe. — Endelig bor i Förbindelse med 
denne anden Mulighed naevnes, at Adlerz i Myrmeko- 
logiska Studier II, Side 234 fremssetter den Formodning, 
at en saadan dronninglos Tetramorium -Koloni kunde 
taenkes at opstaa som Udflytterkoloni. Wasmann nserer 
alvorlige Betsenkeligheder derved, bl. a. fordi han mener, 
at disse Udflyttere i det mindste vilde tage en Del Ar- 
bejder-Larver og -Pupper med til den nye Koloni. (Das 
öesellschaftsleben der Ameisen, Side 139). — Denne Be- 
tsenkelighed maa nu siges at vsere fjernet, og Anergates- 
Kolonien paa Bornholm kan for saa vidt udmeerket efter 
sin Sammenssetning at demme vsere optaaet af en Ud- 
flytterkoloni fra en nserliggende Tetramorium-Koloni. 

Det nye Pund Isegger saaledes ikke noget Lod i Vsegt- 
skaalen til Pordel for den ene af de sandsynlige Frem- 
gangsmaader ved Grundlseggelsen af nye Änergates-Kolo- 
nier. Paa den anden Side synes det heller ikke at vsere 
i Strid med nogen af dem, men nsermest at feje et mang- 
lende Led til de tidligere lagttagelsers Raekke. Anergates- 
Hunnen havde alene paa Grund af Bagkroppens forholds- 
vis ringe Storrelse utvivlsomt ikke begyndt JSglsegnin- 
gen, hvilket viser, at Anergates-Kolonien var ganske ny. 

Maaske flnder man det mserkeligt, at der skulde gaa 
90 Aar efter det förste Pund af Anergates, for det om- 
talte Porhold blev iagttaget; men dertil maa bemserkes, 
at Antallet af fundne ^wer^a^es-Kolonier ikke er sserlig 
stort, saaledes at dette i Förbindelse med Tetramorium- 
Yngelens forholdsvis kortvarige Optrseden i disse Kolo- 
nier er den mest nserliggende Förklaring derpaa. Var 
Kolonien blevet fundet en Maaned senere, havde den 
utvivlsomt kun indeholdt voksne Te^ramoriwm-Arbejdere 
og maaske tillige de förste Anergates-Mg. 



124 



English summaryi). 

The species mentioned in the following', are new to the 
Danish fauna. 

Formica uralensis Buzsky. 

Of this species, only two hills have been found until now in 
this country. The flrst hill was found 1938 on the borderland of 
a moor in Hammer Bakijer in Jutland. The hill, the diameter of 
which was 15-20 centimeters, the height being nearly the same, 
was not examined, but the next year it had disappeared. In return 
I found a hill of the same size at another moor a few kilometers 
from the first one. Afterwards I have not been able to find the 
species again, though the territory has been searched every sum- 
mer since. 

When I put the finding before the Entomological Society in 
Copenhagen, I rendered an account of Professor Alpatovs inter- 
pretation of the curious fact that Formica uralensis in and east 
of Ural is bound to the steppe, whereas to the west of Ural it is 
living as „moor-ant". Ent. Mitt. 1926, p. 311. 

In this connection Professor R. Spär c k pointed out that, at 
any råte as regards Formica uralensis in Hammer Bakker, another 
possibility may be imagined, as it may be considered as a relic 
from the Period of Allercd. From this period Sicista betuUna Fall., 
Spermophilus rufescens Pall. and several other animals are known 
in this country, which indicates that the climate must have been 
of such a nature that this steppe-fauna has been able to live here. 
So Formica uralensis has at that time been able to live in this 
country under normal ecological conditions, but as the climate 
changed, and the forest spread över the greater part of Denmark, 
Formica uralensis, just like Sicista betulina, was forced back to 
the few places which afterwards have been covered with scrub- 
vegetation. There have been such territories in Hammer Bakker, 
and Formica uralensis should then, by the forest, have been 
forced out to the moor-land, where it has turned out to be able 
to adjust itself to the conditions. 

Whether this point of view may be maintained generally to 
Formica uralensis, west of Ural, I dåre not say, but it is not quite 
impossible, at any råte. 



1) Translated by Kommunelserer Olaf Galloe. 



125 

Myrmica schencki Emery. 

Gösswald mentions, in his „Ökologische Studien iiber die 
Ameisenfauna des mittleren Maingebietes", Zeitschrift fiir wissen- 
schaftliche Zoologie, 1932, that out of 45 investigated Myrmica 
schencki nests, 42 were established below flat stones, whereas only 
3 were pure earth-nests. Further some hitherto unknown tubu- 
lar prolongations are mentioned, consisting of plantflbres, flrmly 
weaved together, which formed the entrance holes to one of the 
earth-nests. Gösswald is not sure that the ants themselves have 
built the tubes, and mentions in this connection that perhaps 
the tubes have been taken into use only secondarily by this ant- 
colony. 

In this country I have found eight Myrmica schencki-nests, 
of which tive in Bornholm, and they have all been pure earth- 
nests. In one case the entrance opening was hidden under withered, 
downfallen leaves of Vaccinium vitis-idaea L., in another case it 
was a round hole, as Donisthorpe describes it in British Ants, 
page 162, but in the remaining cases the entrance openings were 
provided with tubular prolongations, as the photographs show. 

A single investigation in Bornholm seems to indicate that 
the rebuilding of these tubular prolongations will take at least 
48 hours at the favourable season of the year. Unfortunately, I 
did not succeed in watching the process of building directly, but 
nevertheless there is no doubt, that Myrmica schencki itself builds 
the tubes. 

Anergates atratulus Schenck. 

On July 24th 1942 I found Anergates atratulus in Bornholm. 
The colony consisted — besides of the Anergates female, the ab- 
domen of which only to a comparatively slight degree was swelled 
— of about a hundred Tetramorium workers, some worker-pupae, 
and some nearly full-grown larvae. Pupae and larvae belonged 
all to Tetramorium, and it was not possible to find eggs or small 
larvae in the colony. 

In the records of Anergates, known to me, it is emphasized, 
however, that Tetramorium -hvooå is never found in Anergates 
colonies. Adlerz: Myrornas liv, 1913; Wasmann: Das Gesell- 
schaftsleben der Ameisen 1915; and Stitz: Die Tierwelt Deutsch- 
lands, 1939. 

Previous observations show that a new Anergates colony is 
likely to be founded in two ways, which no doubt offer the Aner- 
gates female rather different conditions at the moment of accep- 
tance. Firstly, it is possible that the recently fecundated Anergates 



126 

female makes her entrance into a Tetramorium colony which has 
an egglaying female as queen. There she becomes, by some means 
or other, accepted as queen at the cost of the Tetramorium queen. 
(Donisthorpe, Crawley). 

If this be the fact, we should be able to flnd Tetramorium- 
brood until the last Teframormm-pupa has been hatched. It may 
very well be that there were eggs when the change of queen 
took place, and that we therefore should be able to flnd Tetra- 
morium-brooå in the Anergates nest for a period of 2 — 3 months. 

The second possibility of the foundation of an Anergates colony 
is that the fecundated Anergates female is accepted in a queen- 
less Tetramorium colony, and this supposition is supported by 
Janet and Gösswald. The adoption may very well take place 
immediately after the death of the Tetramorium queen, so that 
the chance of the presence of brood should not be quite small 
in an Anergates colony, come into existence in this way. 

So the finding in Bornholm does not go to prove for the bene- 
flt of one or the other of the two probable modes of proceeding 
at the foundation of new Anergates colonies. On the other hand, 
it does not seem either to be in contradiction to any of them, but 
rather to fit a missing link to the chain of previous observations. 
The, only to a slight degree, swelled abdomen of the Anergates 
female shows that the colony was a recent one, and then the 
flnding has been made within the comparatively short period 
when the Tetram.orium,-hrood may appear in the Anergates colonies. 
If the nest had been searched a month låter, it had, almost cer- 
tainly, only contained full-grown Tetramorium workers and per- 
haps the first Anergates eggs.